Lær at arbejde smartere af din hund

01-11-2016 14:30

Kasper Larsson

Når vi mennesker skal lære noget nyt, hæfter vi os ofte ved ligegyldige elementer og meningsløse instruktioner. Hunde er derimod verdensmestre i at arbejde smart
Copyright Hunden.dk
Hunde er hurtigere end både mennesker og chimpanser til at eliminere overflødige handlinger, i deres stræben efter at få opfyldt et umiddelbart behov. (Modelfoto: Shutterstock)

I et nyt studie har forskere fundet ud af, at tamme og vilde hunde er utroligt gode til at ignorere dårlige instruktioner og dermed at eliminere unødige handlinger, når de skal klare en opgave. Så gode, at de faktisk er langt bedre end både mennesker og chimpanser. Inspirationen til studiet kommer fra et fænomen der kaldes ”overimitation” – noget vi mennesker er slemme til at gøre. Når voksne lærer et barn at løse en opgave, eksempelvis at løse en gåde, vil barnet imitere alle de skridt, som den voksne har lært dem – også selv om nogle af disse skridt er overflødige. For at se om hunde også gik i denne ”kognitive fælde”, gav forskere både vild- og tamhunde en enten matteret eller klar plastikkasse med et låg, et håndtag på siden og en godbid indeni. Forskerne viste herefter hundene, hvordan de skulle få fat i godbidden ved hjælp af håndtaget – men faktisk var dette håndtag slet ikke nødvendigt for at åbne kasserne, der nemt kunne åbnes uden. Efter en demonstration lærte 75% af hundene at åbne kassen via de anviste trin. Hvad der imidlertid er fantastisk er, at hundene kun skulle have åbnet kassen fire gange for at finde ud af, at håndtaget faktisk var ubrugeligt i processen. Faktisk fandt over 50% af hundene ud af, at håndtaget ingen funktion havde i forhold til at få fat i godbidden. Men hvad betyder dette for os mennesker? Er det en dårlig ting, at vi ikke er i stand til at eliminere overflødige skridt i en proces? Ikke nødvendigvis. Vores tendens til at overimitere er med til at opretholde vores arts sociale systemer. Hvis vi sprang over alt, der ikke hjalp os med at opnå et umiddelbart mål så hurtigt som muligt, ville vi ikke følge nogle af de sociale konventioner, vi har lært gennem tiderne, så som at vaske hænder inden vi spiser, sige tak og be’ om, åbne døren for andre og så videre. Disse konventioner er ikke nødvendige i forhold til at opnå et givent mål, men de er essentielle i forhold til vores kultur og er med til at gøre os menneskelige. Det virker fjollet, at vi er så langsomme til at lære, men i det store billede er det nok en god ting. Kilde: Wideopenpets.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout