K9 Biathlon for Alle: Fire dage med plads til alle

26-02-2026 20:00

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Er din form ikke til maraton, eller har du en hund, der hellere vil snuse end sprinte? Hos K9 Biathlon for Alle ved Ledreborg Slot er der plads til alle typer af motionsformer, højder og aldre, så længe glæden ved hunden er i fokus.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogen hundeejere sidder måske derhjemme og kigger på tilmeldingen til K9 Biathlon for Alle, men tøver med at trykke på knappen. Måske frygter de, at formen ikke er god nok, eller at hunden ikke kan håndtere de mange indtryk. Men virkeligheden hos K9 Biathlon for Alle er, at de har skabt et miljø, hvor alle kan være med.

Copyright Hunden.dk
Foto: Rinnie Ilsøe /StopTiden

De har planlagt et event, der strækker sig over fire dage fra den 22. til den 25. maj 2026 ved de smukke rammer omkring Ledreborg Slot. Her handler det mest af alt om at få en sjov og hyggelig oplevelse sammen med sin hund. Fordi løbet foregår samtidig med de populære Livsstilsdage, er stævnepladsen placeret midt i messeområdet, hvilket giver en helt unik atmosfære.

Muligheder for enhver smag

Eventet tilbyder forskellige distancer og løbsformer, så man kan vælge netop det, der passer til ens eget temperament:

  • Fredag den 22. maj: Her introducerer de K9 Warm Up Test Walk, som er en unik mulighed for at løbe eller gå i terrænet i ro og mag. Du vælger selv om du vil over og igennem forhindringerne, og får samtidig en god oplevelse med hunden, kæresten, bedstemor, barnebarn eller vennen.
  • Lørdag og søndag: Her afvikles Bronze Cup, hvor man kan vælge mellem at løbe eller gå de forskellige distancer. Her er der både musik, speak og medaljer til alle, der gennemfører.
  • Mandag den 25. maj: Miljødistancen er skabt til dem, der ønsker mere ro. Her er der ingen tidstagning eller konkurrence, hvilket gør det ideelt for unge hunde eller uerfarne ejere, der bare vil snuse til sporten.
Copyright Hunden.dk
Foto: Rinnie Ilsøe /StopTiden
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sikkerhed og dyrevelfærd

Når man deltager hos K9 Biathlon for Alle, kan man være tryg ved, at hundenes trivsel altid kommer først. De har dyrlæger til stede hele weekenden, og det er et krav, at alle hunde løber i sele for at beskytte dem bedst muligt. Desuden giver løbsbilletten adgang til Livsstilsdagene, så man kan kombinere den fysiske aktivitet med en hyggelig tur rundt på messen.

Har man ikke en sele, er der stande på pladsen der sælger kvalitetsudstyr til alle størrelser hunde.

Klik her, hvis du ønsker at læse mere om K9 Biathlon for Alle på Ledreborg.

K9 Biathlon for alle har desuden en facebookgruppe, hvor erfarne løbere altid er klar til at hjælpe med gode råd og vejledning. Den finder du her.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout