Insekter skal vække appetitten hos menneskets bedste ven

20-01-2023 10:09

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Et nyt kornfrit og hypoallergen foder fra Land & Fritid baserer sig på lokale proteinkilder fra insekter, der egner sig godt til voksne hunde. Produktet kommer på hylderne i begyndelsen af februar

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Insekter fra Enorm Biofactory er hovedingrediensen i Land & Fritids nye hundefoder, som kommer på markedet i slutningen af februar. Den nye variant bliver en del af Land & Fritids anerkendte SUND PREMIUM serie, og i denne udgave er den eneste animalske proteinkilde insekter. Derfor er produktet også velegnet til hunde, der ikke tåler korn eller andre proteinkilder.

Det nye foder er desuden rig på omega 3 fedtsyrer, som er rigtig godt for de firbenede venner.

– Et foder med et mere lokalt og grønnere aftryk har længe været efterspurgt hos vores kunder. Derfor er jeg også glad for, at vi gennem et stærkt samarbejde med Enorm Biofactory nu kan præsentere et nyt produkt til vores SUND-sortiment. Derudover er vi også stolte af, at alt vores eget Sund Premium hunde- og kattefoder er dansk produceret, siger Erik Dalsro Jørgensen, kædedirektør i Land & Fritid, og tilføjer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Proteinerne udvindes af larver, der stammer fra fluearten, ´Black Soldier Fly´. Larverne lever af restbiomasse, som har en meget lav værdi, men Enorm Biofactory kan udvinde proteiner fra larverne af høj værdi og rigtig god kvalitet, der nu tilsættes i den nye variant i SUND PREMIUM serien.

Både Enorm Biofactory og Land & Fritid kæden har rødder i DLG-koncernen og derfor giver samarbejdet rigtig god mening med gode synergier på tværs af organisationen.

– Vi kigger hele tiden på muligheden for at skabe grønnere produkter. Med det nye foder sikrer vi at proteinkilderne er produceret lokalt, og det betyder meget for vores kunder, og vi tror også at det nye produkt vil kunne tiltrække en række nye kunder, siger Erik Dalsro Jørgensen.

Enorm Biofactory har allerede gang i produktionen af insektmel i mindre skala. I sommeren 2023 åbner et nyt anlæg ved Hvirring I Hedensted Kommune, som bliver Nordens største af sin art. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout