Tine Luther
En undersøgelse baseret på data indsamlet gennem en årrække ligger til grund for konklusionen om, at hundeejere har lavere risiko for hjertesygdomme. Fagfolkene bag undersøgelsen konkluderer, at kombinationen af at gå tur ofte og knytte bånd til hundene har sundhedsmæssig effekt, idet det reducerer stress og sænker hjerterytmen. Til trods for at det ikke er muligt at sige, om hundeejere som udgangspunkt er mere aktive og sunde, og at det er derfor, de har anskaffet hund, konkluderes at det at have hund hænger sammen med et bedre helbred. Folkene bag undersøgelsen vil ikke gå ud med en alt for markant påstand, men påpeger at der er plausible psykologiske og sociologiske forklaringer på, at der må være en sammenhæng mellem hundehold og reduceret risiko for hjertesygdomme. Kilde: nkk.no