Hund tager på sin sidste gåtur – hundrede dukker op

19-11-2016 11:15

Kasper Larsson

”Vi tager vores sidste gåtur sammen på hans elskede Porth Beach. Jeg ville blive meget glad, hvis hundeelskere- og ejere og venner ville gå turen med os”
Copyright Hunden.dk
Hundredevis af mennesker dukkede op til Walnuts sidste gåtur på stranden. (Foto: Facebook)

Den lille whippet Walnut mødte sin far, Mark Woods, da han var en lille hvalp, og parret har været bedste venner lige siden. Walnut har levet et langt og godt liv med sin far i England. Men 18 år er en fremskreden alder for en hund, og Walnuts helbred var hurtigt begyndt at gå i den gale retning. Hans familie blev nødt til at træffe den hårde beslutning. Mark Woods har knust over tanken, at skulle miste sin bedste ven, og han besluttede derfor, at inden walnut skulle herfra, skulle han ud på én sidste gåtur – og Mark ønskede, at hele verden skulle med. – Desværre skal Walnut aflives på søndag den 12. november, og derfor vil vi arrangere en sidste gåtur på Walnuts elskede strand Porth Beach kl. 9.30, skrev Mark Woods på Facebook sidste uge. – Jeg ville blive glad, hvis hundeelskere – og ejere og venner ville deltage i denne fejring af Walnut. Tusinder af mennesker delte Facebookopslaget, alle for at give Walnut den bedste sidste dag, en hund kunne ønske sig. Walnuts familie håbede at bare en håndfuld venner ville dukke op, men blev ganske enkelt chokerede da de så, hvor mange der kom. På den søndag på Porth Beach dukkede hundrede vis af mennesker op, for at gå sammen med Walnut, imens han så og duftede til sit yndlingssted én sidste gang. Selv var Walnut for svag til at gå turen, så hans far Mark bar ham, svøbt i et varmt tæppe, omringet af familie, gamle og nye venner. Han fik endda også lov til at dyppe poterne i vandet én sidste gang. Efter turen blev Walnut kørt til dyrlægen, og kl. 11.56 døde han. Hans forældre og hans hundebrødre Monty, Nelson og Charlie var alle tilstede, og sikrede sig, at Walnuts sidste øjeblik på jorden var fyldt med kærlighed. – Tak til de hundrede af mennesker der deltog i turen denne morgen og til alle dem, der havde deres egen tur med deres elskede kæledyr kl. 9.30 rundt om på kloden, skriver Mark Woods på Facebook. Kilde: Thedodo.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout