Hund kidnappet af biltyv

30-10-2010 14:04

Anne Kristine Tollestrup

I tirsdags oplevede familien Nielsen enhver hundeejers mareridt, da deres hund Blackie blev stjålet af en biltyv.

Alt tegnede til at blive en god dag, da Jim Nielsen og hans faste kompagnon, familiehunden Blackie, leverede kontorartikler ved en kunde på rådhuspladsen. Dagen vendte brat da Jim Nielsen kom tilbage til bilen, og så en fremmed mand bag rettet. Jim Nielsen kæmpede alt hvad han kunne for at nå bilen, men biltyven var for hurtig og kørte af sted med familiens elskede hund. Jim Nielsen meldte straks tyveriet og kørte København tyndt i håb om at finde familiens hund – desværre uden held. ”Blackie er ikke nogen vagthund. Han er jo så god en hund. Men jeg begriber virkelig ikke, hvordan en tyv tør sætte sig ind i en bil, hvor der sidder en stor hund på forsædet. Skide være med varebilen – bare vi får vores hund tilbage” udtaler Jim Nielsen til BT. I går, fredag, var der stadig ingen spor af Blackie, og familien begynder så småt at miste troen på at de får deres elskede hund at se igen. Derfor har de nu henvendt sig til medierne, i håb om at nogen har set Blackie. Har du set Blackie, kan du henvende dig til familien via deres blog. Kilde: www.bt.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout