Hund efterladt bundet til et træ

09-01-2013 11:58

Maja Golles

I weekenden blev en schæfer fundet efterladt bundet til et træ i skoven
Copyright Hunden.dk
Modelfoto: Hunden.dk

Sent lørdag aften ved 23-tiden blev en schæferhund fundet efterladt i en skov ved Kliplev. Hunden blev fundet iført mundkurv og bundet til et træ i en meget kort blå nylonsnor. Det var en lokal beboer, der fandt hunden og han havde tidligere på aftenen set en bil holde parkeret ca. 20 meter ned ad en skovsti ved Klosterbjergvej. Senere på aftenen ville manden tjekke, at alt var i orden på stedet, da han selv har noget træ liggende ved skovstien – og det var her, han opdagede hunden. Der er tale om en 2-4 år gammel schæferhund, der er velplejet og i god stand. - Vi er ikke i tvivl om, at hunden er blevet efterladt med fuldt overlæg. Man binder jo ikke en hund til et træ på en blind sti og glemmer den, udtaler vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra Aabenraa Politi. Den bil, der blev observeret ved skovstien, formodes at være en stor amerikansk pickup, muligvis af mærket Ford og sandsynligvis i en mørk farve. Aabenraa Politi ønsker oplysninger fra borgere vedr. bilen og/eller hunden, og de kan kontaktes på 114. Kilde: aabenraa.lokalavisen.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout