Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Det er ikke vandet, der lugter
Lugten af våd hund kommer ikke fra vandet. Den kommer fra hunden selv, eller rettere fra pelsen og huden.
På hundens hud lever der helt naturligt små mikroorganismer som bakterier og gærsvampe. Det lyder ulækkert, men det er helt normalt. Når hunden bliver våd, og vandet begynder at fordampe fra pelsen, følger nogle af duftstofferne med op i luften, og det er her den kommer: Den lune, lidt kælderagtige, meget hundede lugt.
Det betyder ikke automatisk, at hunden er beskidt. En almindelig våd-hund-lugt er normal. Men hvis lugten er meget skarp, sur, muggen eller fedtet, eller hvis hunden samtidig klør sig, har rød hud, sår, fedtet pels eller øreproblemer, skal man reagere. Så kan der være noget i huden eller ørerne, dyrlægen bør se på.
Rysteturen er ret smart
En våd hund ryster sig ikke bare, fordi den har planlagt at ramme dine bukser.
Den ryster sig, fordi det virker.
Når hunden slynger kroppen hurtigt fra side til side, ryger vandet ud af pelsen. Det er hundens egen centrifuge. Våd pels er tungere, koldere og mere irriterende end tør pels, så hunden har god grund til at få vandet væk hurtigt.
Derfor får nogle hunde zoomies efter bad
Nogle hunde bliver helt elektriske efter et bad. De spæner gennem stuen, kaster sig i tæpper, gnider hovedet i sofaen og ser ud, som om de lige har overlevet en livskrise i brusekabinen.
Det kan der være flere grunde til.
Badet kan være intenst. Der er vand, lyde, berøring, glatte gulve og måske shampoo, som hunden ikke selv har valgt. Når det hele er overstået, skal spændingen ud af kroppen. Så kommer stuegaloppen.
For andre hunde er det nok mere lettelse. Badet er slut, håndklædet er væk, og friheden er tilbage.
Og så er der lugten. Mange hunde vil gerne lugte som sig selv igen. Derfor gnider de sig i tæpper, puder, gulv eller hvad de ellers kan finde. Mennesket tænker “nyvasket”. Hunden tænker måske “det her skal rettes”.
Zoomies efter bad er som regel helt normalt. Bare pas på glatte gulve, åbne døre og skarpe sofabordshjørner.
Nogle hunde elsker vand. Andre gør ikke
Nogle hunde går direkte i vandet med hele kroppen først. Andre står ved kanten og ligner nogen, der netop har opdaget en personlig fornærmelse.
Noget handler om race og avl. Retrieverracer, vandhunde og flere jagthunde er gennem tiden brugt til arbejde i og omkring vand. Mange af dem har både kropsbygning, pels og arbejdslyst, der passer godt til våde opgaver.
Men race forklarer ikke alt. En labrador kan godt hade regn. En chihuahua kan godt soppe med stor selvtillid. En hund kan elske havet, men nægte at gå tur i støvregn.
Oplevelser betyder meget. Hvis hunden får lov at møde vand i sit eget tempo, er der større chance for, at den bliver tryg. Hvis den bliver presset, kastet i eller forskrækket, kan vand hurtigt blive noget, den helst undgår.
Vandglæde skal ikke tvinges frem. Det bliver sjældent sjovere af det.
Regn, bad og søvand er tre forskellige ting
Set med menneskeøjne kan det virke ulogisk, at hunden elsker at svømme, men hader regn.
For hunden er det ikke nødvendigvis ulogisk.
En sø kan betyde leg, dufte, bevægelse og frihed. Regn kan betyde kold pels, våde ører og dråber i hovedet. Et bad kan betyde bruser, glat gulv, hænder overalt og en duft, hunden aldrig har bedt om.
Det er ikke det samme vand, selv om det er det samme vand.
Det er hundelogik, og den er ofte mere konsekvent, end vi tror.
Pelsen kan holde på mere vand, end man tror
Nogle hunde tørrer hurtigt. Andre virker tørre udenpå, men er stadig fugtige inde ved huden længe efter.
Tæt pels og underuld kan holde godt på fugten. Det kan være praktisk i nogle sammenhænge, men det betyder også, at hunden kan have brug for hjælp til at blive ordentligt tør. Især efter bad, svømning eller længere ture i regnvejr.
Fugt kan irritere huden, hvis den bliver liggende. Kig især mellem tæerne, i hudfolder, under halsbånd og sele, i armhuler, lyske og omkring ørerne.
Det er ikke en stor videnskab. Bare et hurtigt tjek, før hunden får lov at tørre færdig på egen hånd.
Hold især øje med ører og poter
Efter en våd tur er poterne et godt sted at starte. Der kan sidde sand, salt, små sten, græs eller andet mellem tæerne. Hvis hunden slikker meget på poterne bagefter, er der måske noget, der generer.
Ørerne fortjener også opmærksomhed, især hos hunde med hængeører eller tidligere øreproblemer. Hvis hunden ryster meget på hovedet, klør sig ved ørerne, eller ørerne begynder at lugte anderledes, er det ikke bare “lidt våd hund”.
Så skal man holde øje. Og ved tvivl er dyrlægen det bedste sted at spørge.
