Tine Luther
Anders Hallgren anses for at være verdens første hundepsykolog og den, der grundlagde og udviklede hundepsykologien. Han har skrevet mange bøger om emnet og har desuden uddannet hundepsykologer i flere lande. Anders Hallgrens bog om "Stress, angst og aggression hos hunde" har, siden den blev udsolgt som hardcover papirbog, været meget efterspurgt. Desuden har flere ønsket, at Forlaget Tro-fast's bøger skulle udkomme som e-bøger, så det var ikke svært at beslutte, hvilken bog, der skulle være den første. E-bøgerne vil blive solgt hos de fleste e-bogsforhandlere, så tjek den boghandel, du plejer at handle hos, eller prøv at google den, så kommer der en stribe forhandlere frem, og du kan vælge den billigste. Rigtig god læselyst - og glæd dig - der er flere e-bøger på vej.