Tine Luther
Da en 14-årig dreng plukkede bær i skoven udenfor Fredriksberg i Dalarne sammen med sin far, forsvandt deres grå elghund. Kort efter hørte de hunden tage stand for, hvad de troede var en elg. Det viste sig imidlertid, at de tog grueligt fejl af, hvilken dyreart, der var tale om. Drengen gik efter lyden af den gøende hund. Hensigten var at sætte snor på hunden og tage den med hjem. Da blev der et forfærdeligt spektakel, og pludselig kom drengen løbende frem mod sin far med en stor bjørn efter sig. Angrebet forløb over 30–40 meter. Drengen mærkede bjørnen slot ud efter sine ben. Heldigvis ramte den kun buksebenet. Hunden fulgte med – bed bjørnen og hang indimellem i dens baghaser. Faren løb direkte imod drengen. Bjørnen opgave sit forehavende. Både far og søn var temmelig opskræmte og ringede til områdets jagtleder efter forstærkning. Jægere gik straks i gang med at opspore bjørnen, som vil blive nedlagt hvis muligt. Kilde: jaktojagare.se