Maja Golles
Ifølge Danmarks Statistik er forbrug af foder og tilbehør til kæledyr steget med 22% siden 2005. Udgifterne til dyrlæge og andre behandlinger af kæledyr er i samme periode steget med 56 procent. - Folk bruger generelt flere og flere penge på kæledyrsting som foder og udstyr. Finanskrisen har ikke ramt smådyrsområdet. De skal have det godt – uanset hvad. De nye komplicerede behandlinger koster mere, forklarer Anders Høgh, der er formand for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforeninger til Politiken. Jill Byrnit, der er primatolog ved Syddansk Universitet, forsker i relationer mellem dyr og mennesker. Hendes bud på de stigende udgifter er en større menneskeliggørelse af kæledyrene, der gør, at dyrne har en mere fremtrædende position i familierne i dag. Ca. 880.000 danskere har ifølge Danmarks Statistik et eller flere kæledyr. Kilde: Politiken.dk