Astrid Gerd Holtet
Cannabis er en fællesbetegnelse for de aktive stoffer der findes i hampplanten, og bruges som rusmiddel, oftest i form af hash eller marihuana. Hunde kan spise cannabisen, hvis de finder den i deres omgivelser. Det kan ske, hvis ejer har det i hjemmet, eller hvis de finder det i parker eller lignende, hvor det er blevet efterladt.
Hvad sker der hvis hunde indtager cannabis?
I cannabis findes blandt andet det aktive stof THC, eller delta-9-tetrahydrocannabinol. THC påvirker nervesystemet og kan påvirke hundens krop på en række ubehagelige måder. Når hunden har indtaget THC vil den blive nedstemt og den kan udvikle muskelsvaghed. Derudover vil den få hallucinationer og sanseforstyrrelser, hvilket medfører unormal adfærd, som eksempelvis umotiveret gøen. Hunden kan også blive angst og aggressiv uden grund, da opfattelsen af virkeligheden forstyrres. Derudover kan hunden udvikle diarré, opkast og overdreven savlen, og den kan have svært ved at styre sin kropstemperatur. Hunden kan også ende med at virke træt, døsig eller nærmest sovende.
Symptomer på forgiftning med cannabis
Nogle af de mest almindelige symptomer på forgiftning med cannabis:
Hvad kan man gøre hvis ens hund er forgiftet med cannabis?
Mistænker man, at ens hund har indtaget cannabis, bør man kontakte sin dyrlæge. Inden for de første par timer efter indtagelse, er det muligt at give hunden et brækmiddel, der får hunden til at kaste op, og på den måde forhindre at giften bliver optaget i kroppen. Er hunden begyndt at vise symptomer på forgiftning, kan man kun hjælpe den med støttende behandling.
/Astrid Gerd Holtet, dyrlæge