Boston terrier genforenet med ejer

18-07-2022 08:39

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Lørdag kunne Mads Forsberg Jensen afsløre, at den boston terrier, vi også har efterlyst her på hunden.dk, er blevet fundet

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

For et par uger siden delte vi en efterlysning af en boston terrier. Hunden havde været væk siden 3. juli, og ejerne var meget bekymrede for deres lille hund.

Nu er der heldigvis godt nyt i sagen. For i lørdags slog ejer Mads Forsberg Jensen et opslag op på Facebook, hvor han afslørede, at han og familien var blevet genforenet med deres boston terrier, Alice.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra bunden af mit hjerte, vil jeg oprigtigt gerne sige tak til alle jer som har skrevet, ringet, kørt, gjort ting for Carina og jeg de sidste 2 ugers tid. OG til alle der igen har skrevet, ringet efter Alice er blevet fundet, vi takker jer alle hver og en! Det betyder alt for os med jeres opbakning. Jeg taler for os begge når jeg siger at vi læser alt der kommer, men overskudet og manglende søvn, gør at svar måske kommer lidt senere end asap, da i er mange dejlige mennesker, som skriver

...Et mareridt er langt om længe ovre. Datoen siger d. 16-7-2022 og det er mig en fuldstændig enorm fornøjelse at kunne fortælle jer alle, at Alice igen er hjemme hos Carina og jeg i Silkeborg. Det er endelig slut med at overnatte i bilen flere døgn i træk, det er endelig slut med at sove udenfor, det er endelig slut med at lede efter spots, eller steder med læ vi kunne opholde os.

Sådan skriver en glad Mads Forsberg Larsen efter at være genforenet med sin hund, der har været væk i 14 dage. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout