Blokhus-Hune Hundefestival den 11. og 12. oktober

28-09-2014 09:41
Blokhus-Hune Hundefestival er en weekend med sjove og spændende aktiviteter for og med hund.

Blokhus-Hune Hundefestival afvikles i naturskønne omgivelser ved festivalpladen i Blokhus den 11. og 12. oktober. Hundefestivalen åbnes af Karsten ”Korbuks”, og derefter vil dagene tilbyde sjove og spændende oplevelser, hvor hele din familie kan deltage. Opvisninger, træning og workshops Blokhus Hune hundefestival byder på spændende og seværdige opvisninger, praktiske øvelser og tilbud om træning med din egen hund samt lærerige workshops, som er arrangeret af en række aktive hundeklubber, foreninger og specialister. Aktiviteterne er for alle med interesse for hunde, så uanset hvordan din interesse og viden er, så er der en oplevelse, som passer til dig og din hund/familie. Salgsboder På festivalen vil der være en række spændende salgsboder, som demonstrerer og sælger udstyr til hunde samt førere. Der vil være forskellige former for tilbud om hundepleje og velvære, fx hundemassage og hundefitness. Der vil også kunne laves en god handel på hundefoder og godbidder. Herudover er det muligt at købe mad og drikke samt andre forfriskninger. Omgivelserne Man vil udover de mange aktiviteter opleve en dag med flot natur og se Træ - og Sandskulpturpladsen, som i år har temaet konger, kejsere og herskere gennem tiderne. Billetter Pris pr. billet voksne kr. 50/børn kr. 20 – gælder for begge dage i hele weekenden og er inkl. frit besøg på Træ- og Sandskulpturpladsen. Billetter kan købes ved indgangen i Kulturhuset Blokhus. SE MERE OM FESTIVALEN - BL.A. PROGRAMMET - VIA LINKET UNDER BILLEDERNE TIL HØJRE. Bag festivalen står en række nordjyske hundeklubber og foreninger som fx Kennel Rosbech, Retrieverklub og DCH samt en række ildsjæle og lokalt erhvervsliv, for eksempel Aabybro Dyrehospital. Endvidere støtter Erhvervs og turistcenter Jammerbugt op om festivalen.

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout