Tine Luther
"Undskyld jeg forstyrrer" er en skæv kærlighedskomedie om den unge smukke, men forvirrede, Helene, der ifølge sin dominerende mor er kommet til verden som et 'teknisk uheld'. Helenes søgen efter sin ukendte far fører hende til et lille skrantende københavnsk teater. Godt hjulpet af morens hund, som Helene i øvrigt altid har stået i skyggen af, lykkes det hende at komme helt tæt på teaterdirektøren og resten af det hårdt pressede persongalleri. Det bliver en overrumplende rejse, hvor alt vendes op og ned, og hvor Helene ikke nødvendigvis finder det hun søgte, men noget andet - og meget større. Du kan se trailer via linket under billederne til højre. MEDVIRKENDE Sara Hjort: Helene Nicolas Bro: Allan Søren Østergaard: Morten Lotte Andersen: Helenes mor Stine Stengade: Beate Peter Gantzler: Steen den Store