Biker reddede hund

08-04-2016 09:12
En lille hund fik tæsk af sin tidligere ejer i vejkanten. Straks efter blev den samlet op af en motorcyklist.
Copyright Hunden.dk
Via YouTube-linket nedenfor kan du høre Brandon Turnbows sang om hunden, han reddede. (Screendump fra YouTube)

Motorcyklist Brandon Turnbow fra Burleson i Texas var ude at køre på sin en tur, da han fik øje på en billist, der var stået ud af sin bil for at banke en lille hund. Efterfølgende smed han den i vejsiden og kørte fra stedet. Brandon Turnbow satte kursen mod den lille hund for at tjekke op på den. Resolut løftede han hunden op på sin motorcykel og reddede den fra trafikken – og fra at være overladt til sin egen skæbne – tævet og alene, som den var. Resten af dagen kørte hunden med på motorcyklen – og den er nu flyttet ind hos sin redningsmand og hans anden hund ved navn Harley. Og ja – det er en Harley Davidson den hundeelskende biker kører på. Derfor kom den lille hund, han reddede, til at lyde navnet Mr. Davidson. Brandon Turnbow er meget glad for sin nye lille hund – så¨glad, at han har skrevet en sang om den. Sangen kan høres via linket under billedet til højre. Kilde: lifewithdogs.tv og YouTube

Videoer

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout