Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
I 1970’erne var den danske nationalrace, broholmeren, tæt på at være fortid, men takket være en tilfældig avisartikel og en gruppe dedikerede entusiaster begyndte en af danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige redningsaktioner.
Historien om broholmeren er fortællingen om en hund, der er tættere forbundet med den danske sjæl end de fleste. Oprindeligt kendt som ”den store danske hund”, var den fast inventar på de danske herregårde og hos kongehuset i 1800-tallet. Men efter verdenskrigene og svære økonomiske tider i midten af det 20. århundrede, gled racen ud i mørket. Mange troede, den var uddød – indtil 1974.
En tilfældig start på en livslang rejse
For Torben Elmedal og hans hustru, Merete, startede deres livsværk med en lille notits i avisen. De var aktive i Danmarks Civile Hundeførerforening og læste, at Dansk Kennel Klub (DKK) søgte efter spor af den glemte danske race.
”Vi havde læst om, at denne her fantastiske hund måske var forsvundet. Jytte Weiss, som var journalist, havde skrevet en række artikler for at eftersøge racen. Da DKK annoncerede et træf i Roskilde, hvor man ville kigge på de hunde, man havde fundet frem, tænkte vi: Det er kun 25 kilometer væk, vi kører over og ser, hvad det er for noget,” fortæller Torben Elmedal.
Mødet med de store, rolige hunde gjorde et uudsletteligt indtryk. Parret præsenterede sig for DKKs repræsentanter og spurgte direkte, om de måtte være en del af processen med at genskabe racen. Svaret var ja, og kort efter blev de ejere af en hvalp fra det allerførste forsøgskuld.
Stammoderen Dana og X-numrene
Den hvalp, Torben og Merete fik, hed i daglig tale Dana og i de officielle papirer hos DKK fik hun nummeret X2.
”Dengang fik de løbende numre, for de var jo ikke ’ægte’ endnu, så de kunne ikke få almindelige stambogsnumre. De kom til at hedde X1, X2 og så videre. Dana blev stammor til stort set alle broholmere, vi ser i dag – ikke bare i Danmark, men i hele verden,” forklarer Torben.
Arbejdet i de tidlige år var præget af en tæt og respektfuld dialog med Dansk Kennel Klub. Et særligt udvalg for nationale og glemte racer styrede de overordnede linjer, mens opdrættere som Torben og Merete lagde et enormt arbejde i at pleje, fodre og socialisere de nye generationer.
Reetableringen af en dansk identitet
Det var ikke kun et spørgsmål om at lave hunde; det var et spørgsmål om at vinde en tabt dansk kulturskat tilbage. Historisk set havde broholmeren været under pres, især efter 1864, hvor den preussiske kansler Otto von Bismarck erklærede den store hundetype for en tysk nationalrace.
Dette fik dengang kammerherre Sehested på Broholm Slot til at handle. Han satte sig for at opdrætte en dansk variant, så Danmark igen kunne have sin egen store hund. Det var dette nationale arvegods, man i 1970’erne og 80’erne kæmpede for at bringe tilbage til livet.
”Vi havde den gamle standard fra 1886 at navigere efter. Det var vores kort over, hvordan hunden skulle se ud og gebærde sig. Det handlede om at finde tilbage til det oprindelige danske udtryk,” siger Torben Elmedal.
De muliges kunst
Da man startede med meget få individer, krævede det en særlig tilgang til avlsarbejdet. Man måtte i denne fase tænke kreativt for at få hjulene til at rulle. Da genpuljen i sagens natur var begrænset, var det nødvendigt at udnytte de ressourcer, man havde til rådighed, på bedste vis.
”Det var de muliges kunst i starten. Vi havde kun de få individer, og man måtte tænke kreativt for at skabe en stabil stamme. Men det spændende var, at fordi de oprindelige hunde kom fra så mange forskellige baggrunde, så var den genetiske variation i de tidlige blandinger faktisk ret stor,” fortæller Torben.
Resultatet af de første generationer var bemærkelsesværdigt. Dana levede i 14,5 år og leverede fem kuld, der blev fundamentet for fremtiden. Hendes sundhed og stærke temperament blev en ledestjerne for det videre arbejde med at sikre, at den danske kæmpe ikke bare kom tilbage, men kom tilbage for at blive.
Læs del to: 50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer
Læs del tre: 50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck
Læs med i næste artikel, hvor vi går tættere på selve arbejdet med at forme den moderne broholmer. Her fortæller Torben og Merete Elmedal om, hvordan man måtte tænke kreativt for at sikre sundheden, og hvorfor det helt særlige, selvsikre temperament blev selve fundamentet for den danske races overlevelse.
