For mange er broholmeren blot en stor, gul hund, der trives i det danske landskab, men bag det rolige ydre gemmer der sig en historie, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser. Historien om broholmeren gemmer på fortællinger om storpolitik, tabt nationalstolthed og en 4500 år lang rejse gennem verdenshistorien. Gennem mange års research har Torben Elmedal forsøgt at kortlægge racens forfædre, og hans rejse har ført ham helt tilbage til antikkens store civilisationer.
Spor i granit og springvand
Torben Elmedals interesse for broholmerens historie blev for alvor vakt ved et tilfælde under en tur til Versailles i 1980’erne. Da han trådte ud i den storslåede slotshave, mødte han et syn, der slog benene væk under ham: en fontæne med en hund, der i hver eneste detalje lignede de broholmere, han havde derhjemme.
Dette blev startskuddet til en omfattende researchrejse. På British Museum i London fandt han spor, der rakte endnu længere tilbage. Her opdagede han figurer hugget ud i granit fra Babylon for 4500 år siden, som bar de samme karakteristiske træk. Det blev tydeligt, at broholmeren ikke blot var et lokalt fænomen, men en efterkommer af en urgammel hundetype, der har vandret gennem Makedonien og Tyrkiet, før den fandt sit hjem i det høje nord.
Da Bismarck "stjal" den danske hund
En af de mest dramatiske perioder i racens historie knytter sig til krigen i 1864. Før denne tid blev hunden ofte kaldt ”Den store danske hund” eller ”Grand Danois”. Det var en hundetype, som den preussiske jernkansler Otto von Bismarck elskede højt og altid havde ved sin side.
Efter Danmarks nederlag i 1864 opstod der en strid om hundens nationalitet. Bismarck var overbevist om, at en så imponerende hund måtte være tysk. På en konference i Berlin i 1870'erne blev det dekreteret, at racen fremover skulle hedde ”Deutsche Dogge”. Danmark, der var et lille og slået land, måtte se passivt til, mens deres hundeklenodie fik nyt navn.
Dette faldt dog ikke i god jord hos kammerherre Sehested på Broholm. Som en reaktion på det tyske overgreb satte han sig for at opformere en dansk variant, der i 1886 formelt fik navnet Broholmshunden med FCI- standen 315, i dag kaldet broholmeren.
Det var en handling født af national stolthed – en måde at vise verden, at Danmark stadig havde sin egen, unikke hundetype.
Bevidste valg: Højde og farve
Under reetableringen i 1970’erne og 80’erne stod man over for vigtige valg omkring racens standard. Man måtte tænke kreativt for at sikre, at hunden forblev sund og tro mod sit ophav. En af de væsentligste ændringer skete vedrørende hundens størrelse.
I den gamle standard stod der, at hanhunde skulle have en minimumshøjde på 75 centimeter. Erfaringerne med andre store racer viste dog, at hvis man kun fokuserede på at gøre hundene større og større, gik det ud over deres livslængde og sundhed.
”Vi ønskede ikke en hund, der kun levede seks-syv år. Derfor ændrede vi ordet ’minimum’ til ’cirka’. Det betød, at 75 centimeter blev det ideelle mål. Vi ville have en sund brugshund, ikke en ekstrem kæmpe, der tillige skulle være en skattet familiehund og ubestikkelig vagthund, der med den rigtige træning kunne oplæres i utallige hundefunktioner - f.eks. redningshund, servicehund, politihund og mange flere.” forklarer Torben Elmedal.
Også farven gav anledning til kreativ tænkning. Selvom den oprindelige standard fokuserede på de gule nuancer, holdt journalist Jytte Weiss fast i, at der altid havde eksisteret sorte broholmere. Hun fortalte historier om sorte kulsvigerhunde i Gribskov og sorte vagthunde i Tivoli om vinteren, hvor forlystelsen dengang var lukket.
På den baggrund valgte man at tilføje sort som en godkendt farve, hvilket i dag er en fast del af racens mangfoldighed.
Dokumentation af en svunden tid
En væsentlig del af Torben Elmedals arbejde har været at indsamle visuel dokumentation for racens eksistens gennem tiderne. Ved at efterlyse gamle fotografier hos private har han kunnet samle 64 unikke billeder af broholmere fra 1850’erne og frem til midten af det 20. århundrede.
Disse billeder fungerer som et historisk anker, der viser, hvordan racen har udviklet sig fra at være en herregårdshund til at blive en stabil og homogen familiehund. Det er en påmindelse om, at selvom racen var tæt på at forsvinde, så har de danske gener overlevet gennem generationer, ofte gemt væk på landet som naboens hund.
I dag står broholmeren stærkere end nogensinde som et levende bevis på, hvad man kan opnå, når man forener historisk indsigt med et brændende ønske om at bevare en dansk kulturskat. Det er historien om en hund, der har overlevet krige, politiske dekreter og skiftende modetendenser, fordi der altid har været mennesker, der værnede om dens helt særlige væsen.
Læs del et: 50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst
Læs del to: 50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer
Denne artikelserie er blevet til på baggrund af flere interessante telefonsamtaler med Torben og Merete Elmedal. Vi ønsker at rette en stor tak til dem, for deres uvurderlige bidrag gennem de sidste 50 år, samt deres arbejde med at dokumentere des historiske rejse gennem tiden. Slutteligt takker vi for de mange behagelige samtaler, tålmodigheden og det gode samarbejde gennem hele forløbet.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
