Tine Luther
Kun cirka 10 danske klinikker har det udstyr, der skal til for at lave kikkertundersøgelser af ører (video-otoskopi ). Denne type udstyr giver mulighed for at undersøge øregangen, trommehinden og mellemøret i langt større grad end man kan ved brug af et almindeligt håndholdt otoskop. Video-otoskopi foregår på den beroligede patient, hvor man stikker en tragt ned i øregangen, hvortil er tilkoblet et kamera. Der anvendes fiberoptik, som giver en høj opløsning og god billedkvalitet. Dyrlæge Boysen, Hudklinik for hund og kat i Klampenborg har nu investeret i markedets mest avancerede udstyr til kikkertundersøgelser. Her bruges video-otoskopi på stort set alle patienter, som kommer til øreskylning. En øreskylning er næsten altid nødvendig ved behandling af øregangsbetændelse.