Julie Holm Jensen
Frederik startede med teori, hvor han også fortalte lidt om sig selv og hvorfor han har valgt et liv med hunde. Derefter fortalte han om udstilling, og om hvad der gør en dygtig handler. En dygtig handler er opmærksom på, hvad en dommer ser efter, sørger for racetypisk fremvisning, har racekendskab, passende påklædning og udstråling.
Da vi havde fået en god snak om teori, tog vi vores hunde frem. Vi gik en runde alle sammen inde i ringen, som havde samme mål som en udstillingsring. Vi var fem handlere med hver vores hund, to med langhåret dværg gravhund, en med cain terrier, en med dværgpuddel og en med bichon havanais
Vi skulle dernæst alle sammen have hunden på bordet, hvor Frederik gik dem igennem fuldstændig som en hundeudstilling, vi gik en trekant, så vores dommer kunne se for og bagbens bevægelser, samt fra siden. Dernæst skulle vores hund gå en runde og stille op foran dommeren, og han gav os vores kritik.
Da vi alle sammen havde været på bordet og fået vores kritik, gik vi to runder rundt som om det var i store ring, vi blev placeret 1-5. BIS 1 blev min Valde.
Nu tog Frederik os alle ind i ringen igen, bad os om at fortælle fordele og ulemper og hvad vi synes at have problemer med i ringen, vi kom en efter en i ringen hvor der blev brugt meget god tid, og Frederik tog hver eneste hund og prøvede at handle som han nu ville have gjort, hvis det var ham, der skulle handle den.
Jeg fik at vide af de forskellige handlere, at dette var de meget glade for. Vi afsluttede med, at vi kunne stille Frederik nogle spørgsmål.
Vi skal holde et kursus som hedder Advanced Handling Vol. 1 hvor vi lærer mere som handler. Vi kunne snildt været mange flere denne dag. Dog synes jeg, at hver person skulle have noget ud af dette.
Mange tak til Frederik. Tak til Mikkel Jensen for de fine billeder, tak til Bjarne for god opvartning.