De mange og de sjældne Hele 108 labrador retrievere kan man møde lørdag, mens den lille, populære franske bulldog stiller talstærkt med 82 eksemplarer søndag. Men hvad med en russkaya tsvetnaya bolonka - en lille selskabshund af en type, som mange danskere i disse år vælger som deres firbende familiemedlem? Mange vælger coton de tulear, også kendt som bomuldshund, men med bolonkaen er her så en ny variant, som man kan forelske sig i. Eller hvad med en porcelaine, som regnes for en af Frankrigs smukkeste jagthunde? Et hundedyrskue Man kan sammenligne en hundeudstilling med et dyrskue - en konkurrence, hvor hundene først bedømmes i forhold til ”det ideelle eksemplar af racen”, set både i forhold til udseende og temperament. Bagefter konkurrerer alle de bedste hunde indbyrdes om at blive Best in Show (BIS). Konkurrencebedømmelserne giver mange hundeejere "blod på tanden", for det er fascinerende at stå med den bedste hund i sin race for slet ikke at tale om æren ved at have en BIS-vinder. Det er ikke helt nemt med over 3.000 konkurrenter. Bedømmelserne giver også opdrætteren en vigtig viden om, hvorvidt han/hun er på rette spor med sit opdræt. Planer om at købe hund? Har man ikke hund endnu, men går med en hundeejer gemt i maven, er en international udstilling det perfekte forum. Man kan godt nok ikke købe hunde på en udstilling, men det er en optimal mulighed for at snuse lidt til de forskellige racer og få sig en snak med menneskene bag hundene. PRAKTISKE OPLYSNINGER Udstillingens adresse: Messe C Fredericia - Vestre Ringvej 101 - 7000 Fredericia. Indgangen åbner kl. 8.30, og bedømmelserne starter ca. kl. 10.00 begge dage. Entre: voksne: kr. 60,- pr. dag. Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag. Børn under 6 år: gratis Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn) Entré for gæstehund: kr. 90,- Husk vaccinationsattest.Hvalpe under 3 måneder må ikke medbringes. Vær opmærksom på, at det er forskellige racer, der udstilles lørdag og søndag. Er du i tvivl om, hvorvidt de racer, du gerne vil se, bedømmes lørdag eller søndag, kan du læse ringlisterne for udstillingen på Dansk Kennel Klubs hjemmeside www.dkk.dk (linkunder billedet til højre).
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Rosa er ikke blot et kæledyr, men et levende hjælpemiddel, der har givet hendes ejer friheden og meningen med livet tilbage. Den lille Pomeranian gør som psykiatrisk servicehund en verden til forskel i alt fra supermarkedet til nattesøvnen.
Dansk Dobermann Klub byder velkommen til IDC World Championship IGP 2026 i maj måned. Det bliver en weekend fyldt med hundesport på allerhøjeste niveau, hvor publikum kan opleve racens unikke evner og styrke på tætteste hold.
Klubben samlede 40 deltagere til gratis temadag – fuld af faglighed, netværk og inspirerende samtaler om opdræt.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet