Troede hunden var aflivet

02-05-2014 12:47
En amerikansk familie troede de fik deres hund aflivet hos dyrlægen. Den grumme virkelighed viste sig et halvt år efter at være en helt anden.
Copyright Hunden.dk
Hunden, der angiveligt var aflivet, er af racen leonberger. (Modelfoto: Shutterstock)

En dyrlæge fra dyreklinikken Camp Bowie Animal Clinic, Texas, fortalte for et halvt år siden Marian og Jamie Harris, at deres fem år gamle leonberger Sid var alvorligt syg, så den måtte aflives. Familien tog derfor afsked med deres hund i troen om, at dyrlægen rent faktisk aflivede den. Men for en uge siden ringede en tidligere ansat på klinikken dem op med en chokerende nyhed: Sid var ikke blevet aflivet, men havde gennem det sidste halve år siddet i et bur og var blevet tappet for blod af dyrlægen. Familien opsøgte klinikken, hvor de kunne konstatere, at den tidligere ansatte havde talt sandt – Sid sad i et bur og var ikke blevet aflivet. - Det forræderi er så utrolig intenst, at du umuligt kan forberede dig følelsesmæssigt. Der er vrede, der er glæde over, at du har din hund tilbage, og der er følelsen af forræderi. Så det er bare virkelig svært kun at have en bestemt følelse, siger Marrian Harris til CBS DFW. Familien Harris reddede Sid fra dyreklinikken, og en anden dyrlæge kunne efterfølgende konstatere, at hunden ikke var alvorligt syg, og at der ikke var grund til at aflive den. Dyrlægen fra Camp Bowie Animal Clinic er anholdt, men nægter sig skyldig. Kilde: mx.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout