Svensk fokus på sunde hunde

14-05-2012 13:07
Arbejdet for at minimere eksteriørmæssige overdrivelser, som fører til sundhedsproblemer blandt racehunde, har høj prioritet, og Svenska Kennelklubben sætter bl.a. fokus på emnet med en film om vejrtrækningsproblemer.
Copyright Hunden.dk

Som led i arbejdet mod sunde racehunde har Svenska Kennelklubben produceret en film om vejrtrækningsproblemer. Filmen, der bærer titlen ” Att bedöma hundars andning”, henvender sig til eksteriørdommere og fremsendes til samtlige nordiske eksteriørdommere, i alt over 800 personer. Målet er at højne dommernes vidensniveau i forhold til at bedømme hundenes vejrtrækning; at anskueliggøre områdets problematikker samt vejlede i, hvordan vejrtrækning skal vurderes – og selvfølgelig i hvordan hundenes tilstand skal afspejles i bedømmelserne. Filmen viser dels de anatomiske strukturer, som er af betydning for vejrtrækningen og temperaturreguleringen, og dels de forskellige typer af tegn på, at hundens vejrtrækning er påvirket. Der lægges specielt vægt på de fladnæsede racers anatomi og problemer. I filmen medvirker dyrlægerne Åke Hedhammar, professor ved Sveriges lantbruksuniversitet og Annika Bergström fra Universitetsdjursjukhuset samt Göran Bodegård, allrounddommer og medlem af Svenska Kennelklubbens centralstyrelse. Filmen vil blive publiceret på YouTube i sin helhed og tekstet på engelsk. Du kan se en trailer for filmen (samt mere om Svenska Kennelklubbens sundhedstiltag) via linket under billedet til højre.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout