Stor dyreværnssag afgjort

21-05-2014 13:49
I går faldt der dom i en af Danmarkshistoriens største dyreværnssager. 60 hunde blev overdraget til Dyreværnet.
Copyright Hunden.dk
Der er blandt andet hunde af racen chihuahua imellem de 60 hunde, der nu er overdraget til Dyreværnet. (Modelfoto: Shutterstock)

I går, tirsdag, fik ejeren af 60 hunde i Østre Landsret stadfæstet byrettens dom og frakendt retten til at have med dyr at gøre i tre år grundet misrøgt. De mange hunde blev overdraget til Dyreværnet, der har arbejdet med sagen siden foråret 2013, hvor hundeejeren blev anmeldt til foreningens udrykningsleder. Vedkommende nægtede Dyreværnet adgang til sin adresse, hvorfor sagen blev videregivet til politiet. Den første april i år blev de 60 hunde – der er af racerne chihuahua, chinese crested samt blandingshunde, installeret i en pension, hvor der er blevet taget vare om dem frem til nu. Dyreværnet har en NO KILL-politik, der sikrer, at sunde og raske dyr ikke aflives, og alle de egnede hunde vil blive bortadopteret. Indtil det sker vil Dyreværnet sørge for, at hundene får den nødvendige pasning og pleje. Kilde: dyrevaernet.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout