Stærk klubånd og flot hundearbejde i Boxergruppe Sydkyst/Ishøj

08-12-2025 09:30

Emma Fridolin Sørensen

Boxergruppe Sydkyst/Ishøj afholdt prøvedag den 6. december, og det blev en dag fyldt med engagerede medlemmer, flotte præstationer og masser af opbakning. Hele 10 hunde var tilmeldt, og både færdselsprøverne og lydighedsprøverne bød på solidt arbejde og god stemning. Læs om resultaterne og den imponerende indsats fra klubbens egne frivillige i vores fulde beretning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag d. 6. december 2025 afholdt Boxergruppe Sydkyst/Ishøj prøvedag på vores egne arealer, og det blev en utrolig vellykket dag for vores lille gruppe.
Hele 10 hunde var tilmeldt –8 til færdselsprøve og 2 til IBGH1 lydighedsprøve – hvilket vi er meget stolte af, især fordi arrangementet blev gennemført udelukkende med hjælp fra vores egne medlemmer.
Dagens dommer var Hans Hansen, som leverede en rolig, fair og grundig bedømmelse dagen igennem.

Resultaterne blev som følger:
– 4 hunde bestod færdselsprøven
– 2 hunde bestod IBGH1

Copyright Hunden.dk
Glade prøvedeltagere ved Boxergruppen Sydkyst/Ishøjs arrangement i weekenden. Foto: Boxergruppen Sdkyst/Ishøj
Nyheden fortsætter efter annoncen

Derudover blev der vist rigtig flot arbejde blandt de ekvipager, der ikke bestod denne gang – og træningsmotivationen er bestemt ikke blevet mindre af dagens indsats. Vi havde rigtig mange fremmødte medlemmer og støtter, som kom for at heppe og skabe en god stemning. Samtidig bidrog alle med stort engagement i de praktiske opgaver, lige fra baneklarmelding til forplejning og afvikling. Det er netop denne fælles indsats, der gør det muligt for en mindre gruppe som vores at afholde en prøve med så mange deltagere – noget vi er utrolig stolte af.

Alt i alt blev det en dag, der både viste godt hundearbejde, flot klubånd og et stærkt fællesskab.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout