Tine Luther
Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Hillerød havde 3299 tilmeldte hunde, hvilket er rekord for den sjællandske efterårsudstilling. Best in Show–dommeren, Tino Pehar fra Kroatien, valgte som sin vinder malteseren Cinecitta' Sacha Baron Colen ejet af Franco Prosperi og handlet af Javier Gonzalez. Han handlede desuden en mops samt den ruhårede gravhund Dolce Fontana Di Trevi, der vandt gruppe 4. Cinecitta' Sacha Baron Colen, der er 2 ½ år gammel, har været udstillet meget i år og har været BIS på 31 udstillinger af forskellig slags. Ved World Dog Show i Finland blev den reserve–BIS. ØVRIGE PLACEREDE I HILLERØD: 2. Amerikansk cocker spaniel, Galaksi This Is Me ejet af Michael & Ruth Henny Kristensen, Dianalund. 3. Afghansk mynde, Agha Djari's Blue Blood ejet af A. Hirvela, M. Stålberg & M. Ylitalo, Finland. 4. Kerry blue terrier, Shyloch Qosmos ejet af Helge Kvivesen og Pål Hauge, Norge. SE FLERE RESULTATER PÅ HUNDEWEB VIA LINKET UNDER BILLEDERNE TIL HØJRE.