Maja Golles
Terapiboldene har i mange år været brugt i den humane fysioterapi i forbindelse med genoptræning af patienter med problemer i bevægeapparatet. Nu er boldene også taget i brug til vores hunde både til forebyggende træning og genoptræning. Når hunden trænes på terapibolde, styrkes de muskelgrupper, der holder sammen på kroppen under fysisk belastning. Træningen sker på en sikker og rolig måde og uden unødig belastning på led og vækstlinjer. Alle hunde kan have glæde af styrketræningen, men specielt de meget fysisk aktive hunde, da det gør dem stærkere og mere modstandsdygtige over for skader under deres aktiviteter. Dette kan du læse mere om i martsnummeret af Hunden, hvor Irene Jarnved kommer med konkrete øvelser med medfølgende vejledninger.
Find inspiration til påsketræning med pilates for hunden i martsnummeret af Hunden. Modtager du ikke allerede Hunden - så husk, at du modtager det som medlem af DKK!