Nina Marie Villadsen
Ifølge Politiken bliver flere danske familier snydt, når hundehandlere transporterer populære racehunde – eller hunde der ligner de populære racer – ind i Danmark. Derfor vil Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Kennel Klub og myndighederne nu iværksætte en advarselskampagne. Hvalpe af de mest populære racer kan ofte være indbringende for sælgerne, hvilket har genereret en ulovlig handel. I 2009 var det chihuahuaen, der toppede stambogsregistret, mens det nu er fransk bulldog og coton de tulear (den allergivenlige ”bomuldshund”), der er mest populære. Et andet alvorligt aspekt af den ulovlige handel er, at de importerede hvalpe ofte har været udsat for misrøgt. Kilde: Nordjyske.dk