Signe Wiese
Det er vigtigt at tage stilling til om din hund skal have en sygeforsikring. Især om sommeren, hvor hundene som regel er mere aktive udendørs, kan der lure flere farer lige rundt hjørnet. Mange hundeejere tror – fejlagtigt – at den lovpligtige ansvarsforsikring sørger for at deres hund er dækket ind i tilfælde af ulykke eller sygdom. Men hvis du vil undgå store dyrlæge regninger, hvis din hund bliver syg, så er det en god idé også at tegne en hundesygeforsikring. Mange nysgerrige hvalpe kommer til skade om sommeren Hos Agria Dyreforsikring stammer 40% af de indberettede skader fra hvalpe, og tallet stiger om sommeren, hvor de nysgerrige hvalpe tit roder sig ud i endnu flere ulykker. Men selvom det kan blive meget, meget dyrt for hundeejeren hvis der ikke er styr på forsikringerne, så viser udnersøgelser, at danskerne ikke ret interesserede i forsikringer, og da slet ikke i forsikringer til deres dyr. En undersøgelse foretaget af Dansk Kennel Klub blandt sine nyere medlemmer viser at 43% af dem, der kun har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring, enten ikke kender til sygeforsikring, har ikke sat sig ind i emnet eller har ikke tænkt på det før. En forsikring kan redde hundens liv Også de danske dyrlæger kan genkende det billede. Mange hundeejere hører først om muligheden for en sygeforsikring, når det er for sent. – Som dyrlæger kan vi så meget i dag, men det er ofte forsikringer, der afgør, om folk tør lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft, udtaler dyrlæge Hanne Werner fra Københavns Dyrehospital. De 8 mest almindelige sommerfarer for din hund, som ikke dækkes af ansvarsforsikringen - Dehydrering og køresyge - Flåtfeber fra flåter, der sidder for lang tid - Solskoldet efter for mange timer i solen - Algeforgiftning efter en svømmetur i havet - Fugteksem efter for mange timer i vandet - Grillrester i tarmene såsom ben fra fisk og dyr samt træspyd - Hvepse- og bistik, der kan medføre en allergisk reaktion - Hugormebid, som kan være meget farlige eller dødelige for hunde Kilde. Ekstrabladet.dk