Tine Luther
Mange mennesker, som vil have hvalp, kender ikke DKK's hjemmeside og DKK's eller specialklubbernes hvalpelister. Det er ærgerligt, for på den måde ender alt for mange med at få en hund uden papirer. Hunde uden papirerer er "tabt" for den organiserede, seriøse avl, fordi man mangler oplysninger om hundenes aner og dermed ikke kender hundens genetiske baggrund. Dét går på længere sigt ud over avlen af de mange dejlige racer, som vi værdsætter for deres forskellige egenskaber, hvad enten det er effektive jagthunde, dygtige tjenestehunde eller herlige familiehunde passende til mange forskellige danske familier. Vær med til at sprede kendskab til den nye hjemmeside f.eks. via links fra din egen hjemmeside, deling på Facebook, på Twitter mm. Du finder link til den nye hjemmeside under billedet til højre.