Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Når haven bliver et tag-selv-bord
Sensommeren er en farlig tid for hunde med hang til selvbetjening.
Der ligger æbler i græsset. Brombær modner i hegnet. Pærer falder ned, før man får samlet dem op. Nogen har spist vindruer på terrassen. Grillen er stadig lun, og ved skovkanten står svampene, som om de bare venter på en nysgerrig hundesnude.
For mange hunde er det svært at se forskel på “det må jeg gerne smage” og “det dér skal jeg absolut ikke have i munden”. Derfor er sensommeren en god anledning til at få styr på nogle af de klassiske ja, nej og kun-lidt.
Æbler og pærer
Æble og pære kan mange hunde godt tåle i små mængder. Skær frugten i bidder, og fjern kernehus, stilk og frø først. Det er frugtkødet, der er interessant, ikke det hele æble, der har ligget og gæret i græsset i tre dage.
Nedfaldsfrugt kræver lidt ekstra opmærksomhed. Den kan være rådden, muggen, fuld af hvepse eller begyndt at gære, og så er det bedre at samle den væk end at lade hunden rydde op. En frisk æblebid i køkkenet er noget andet end en blød, brun frugt under træet.
Blommer og stenfrugt
Blommer, ferskner og andre stenfrugter er lidt mere besværlige. Selve frugtkødet er ikke nødvendigvis problemet i små mængder, men stenen skal væk. Den kan give problemer, hvis hunden sluger den, og mange hunde nøjes ikke høfligt med at nippe rundt om stenen.
Derfor er stenfrugt ikke noget, hunden bare skal have adgang til i haven. Vil man give en lille smagsprøve, skal stenen fjernes først. Nedfaldne blommer, der ligger og gærer, er bedst i komposten og ikke i hundemaven.
Brombær og blåbær
Brombær og blåbær er blandt de mere hundevenlige sensommerfristelser. Mange hunde kan godt tåle et par bær som en lille snack, og nogle lærer hurtigt at plukke dem selv, hvis de får lov.
Det betyder dog ikke, at hunden skal æde sig gennem hele hækken. For mange bær kan give dårlig mave, og brombærkrattet kan også gemme på torne, insekter og andet, man ikke lige ser. Små mængder er nøgleordet, som det er med de fleste snacks.
Vindruer og rosiner
Vindruer og rosiner skal hunde ikke have.
Det gælder også “bare én”, og det gælder både vindruer fra frugtskålen, rosiner i boller, kage, müsli og børnenes snacks. VCA Animal Hospitals beskriver vindruer, rosiner og korender som giftige for hunde og anbefaler, at man kontakter dyrlæge ved indtagelse, fordi de kan give alvorlig nyrepåvirkning hos nogle hunde.
Det svære ved vindruer er, at man ikke kan regne sig trygt frem til en sikker mængde. Derfor er rådet enkelt: Ingen vindruer til hunden.
Majs fra grillen
Majskerner kan mange hunde godt tåle i små mængder, hvis de er uden smør, salt og krydderier. Problemet er kolben.
Majskolber kan sætte sig fast i mave eller tarm, hvis hunden sluger større stykker. VCA advarer netop mod at give hele majskolber til hunde, fordi kolben kan give en blokering i fordøjelsessystemet.
Så hvis der står majs på bordet, skal kolberne væk fra hundehøjde, også når de er spist næsten rene.
Svampe i haven og skoven
Svampe er et af de steder, hvor man ikke skal gætte.
Nogle svampe er ufarlige, andre kan være alvorligt giftige, og de kan være svære at kende fra hinanden. Derfor er det sikreste råd, at hunden ikke skal spise vilde svampe. Heller ikke dem, der står i græsplænen.
AKC anbefaler, at hunde holdes fra vilde svampe, netop fordi giftige arter kan give alvorlige problemer, og fordi det kan være vanskeligt at vurdere arten sikkert.
Har hunden spist en svamp, er det en god idé at tage billede af svampen og kontakte dyrlægen for rådgivning.
Løg, hvidløg og grillrester
Sensommer betyder også rester fra grill og udeliv. Her er det værd at holde øje med marinader, salater, løg, hvidløg, ben og fedt kød.
Løg, hvidløg, purløg og porrer er ikke hundemad. VCA nævner dem blandt fødevarer, kæledyr bør undgå, og det gælder også, når de indgår i rester, sovs, frikadeller, marinader eller salater.
Grillben og stegte ben kan splintre eller give problemer i fordøjelsen, og meget fed mad kan give maveproblemer. Så selv om hunden står klar med sit bedste “jeg har aldrig fået mad før”-blik, er det ikke alle rester, der skal deles.
Når du er i tvivl
Det bedste råd er det kedelige: Lad være, hvis du er i tvivl.
Hunde behøver ikke smage alt det, vi spiser. Små bidder af sikre ting kan være hyggelige, men hundens mave er ikke en skraldespand for sensommerens rester.
Og hvis hunden har spist noget, der kan være giftigt, så vent ikke på symptomer. Ring til dyrlægen, især ved vindruer, rosiner, vilde svampe, store mængder løg eller hvidløg, majskolber, gærende frugt eller ukendte planter.
Det er langt bedre at spørge én gang for meget end at håbe, det går over.
