Mange hunde får julegave

24-12-2011 11:36
Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Topdanmark vil der i aften ligge i omegnen af 150.000 julegaver under træet til vores 4-benede venner. Det er ikke overraskende, mener livsstilsekspert Christine Feldthaus.
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Epinions undersøgelse viste, at 28% af de danske hundeejere køber julegave til deres hund. Med ca. 550.000 hunde i Danmark bliver det omkring 150.000 hundejulegaver! De seneste uger har man på forsiden af hunden.dk kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt man begaver sin hund i anledning af højtiden. Det svarede over 50% at dem, der valgte at deltage, ja til. I Epinions undersøgelse tilkendegiver 80% desuden, at de opfatter deres hund som et medlem af familien. Heller ikke dette forundrer Christine Feldthaus: ”I mange familier erstatter hunden det barn, som er flyttet hjemmefra eller som man aldrig fik. I dag har vi ikke brug for hunde til at jage, holde vagt eller drive får. I stedet menneskeliggør vi vores hunde, og derfor giver vi dem gaver og forsøger at holde dem raske så lang tid som muligt”, udtaler Christine Feldthaus i Trekantens Folkeblad. Kilde: trekantens-folkeblad.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout