Må min hund spise honning?

23-07-2017 12:31

Anne Ekenberg

Varm te med en citronskive og sødet med honning er vidunderligt, når vi har ondt i halsen. Men også på et sår, så det heler hurtigt. Endelig er en lun pandekage med honning også vidunderligt. Honning har helsegivende egenskaber og smager godt, men er det også godt for vores hunde?

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Honning har været kendt siden oldtiden, hvor honningens antiseptiske virkning blev brugt til heling af sår. Derudover siges honning også at have en effekt på alt fra tømmermænd til mavesår. Og så smager det selvfølgelig godt.

Læs også: Må min hund spise jordbær?

Mennesker er altså glade for honning, og det bliver vores hunde også hurtigt. Det er heldigvis ok for vores hunde at spise honning i små mængder, da det rummer en masse vitaminer og mineraler, men som altid med sukkerholdige ting, skal man passe på. For meget honning fører naturligvis til overvægt hos os og vores hunde, og tænderne skal også have en omgang med tandbørsten, hvis man giver det jævnligt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I meget sjældne tilfælde kan honning udløse botulisme, som er en bakterie, der producerer et giftstof. Vi kender det herhjemme som pølseforgiftning. Derfor skal man være påpasselig med at give hvalpe honning.

Har din hund sukkersyge, skal du også passe på, og det vil ofte være bedre at give din hund en fedtfattig godbid såsom et stykke agurk eller et jordbær.

Kilde: akc.com, denstoredanske.dk, samvirke.dk

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout