Tine Luther
Ved indrejse med hund i Sverige – også selv om man bare er på vej til Bornholm – har man fra den 1. januar i år skullet overholde en række krav. Ud over de rejsebestemmelser, som er fastlagt af EU, har svenskerne et særligt krav om, at man skal anmelde sin indrejse til myndighederne, så snart man kommer i land. Det har voldt hundeejerne store, praktiske problemer og det er nu – gennem et positivt samarbejde mellem DKK, Danmarks Jægerforbund og den danske fødevarestyrelse – blevet ændret, så man kan foretage transitanmeldelse via internettet www.tullverket.se. Flere oplysninger om de svenske bestemmelser findes www.jordbruksverket.se