Kommer hunde i himlen?

19-01-2017 20:28

Kasper Larsson

Bliver vi modtaget med logrende haler, når vi skal herfra?
Copyright Hunden.dk
Om der er adgang forbudt for vores kæledyr i himlen har optaget mange mennesker - men en synsk mand mener at have fundet svaret. (Modelfoto: Shutterstock)

Hvad tror du sker, når vores hunde skal fra denne jord? Det findes der mange forskellige forestillinger om. Nogen tror, de venter på os på den anden side af regnbuen. Andre tror, at vores hunde har en direkte billet til himlen. Nogen tror, at de passer på os resten af vores liv, imens andre igen tror, at hunde ikke har nogen sjæl, og derfor blot forsvinder ud i glemslen. Men der er godt nyt for os der tror, at hunde kommer i himlen. En synsk mand mener nemlig at kende svaret, efter at have fået en besked fra det hinsides. Mark Howard er paranormal efterforsker og synsk. For nyligt lavede han en seance for en familie, der havde spørgsmål angående deres afdøde far. Howard hævder at faderens ånd kommunikerede fra hinsides, og til ham havde familien et helt specielt spørgsmål. De ville nemlig vide, om deres gamle hunde var sammen med ham i efterlivet. Howard havde aldrig troet, at han skulle spørge en afgået sjæl om vores elskede hundes skæbne. Men han sagde, at faderens ånd svarede på familiens spørgsmål. Faderen sagde, at når man dør, så får man et helt specielt rum, hvor man kan sørge og trøstes. I dette rum kan man skabe hvad end man ønsker sig, og invitere hvem end man ønsker; herunder afdøde kæledyr. Så for os, der om mange år regner med at blive modtaget med ekstatisk glæde, logrende haler og våde smækkys, er det gode nyheder. Kilde: Dogtime.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout