I morgen er det nu: Tilmelding til udstillinger er skydes i gang

01-07-2020 10:11

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I morgen åbner tilmeldingerne til de tre ekstraudstillinger. Bestil billetter før din nabo

Copyright Hunden.dk
Foto:Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere i dag forsøgte DKK at åbne for billetsalget til de tre ekstraudstillinger i efteråret. Det var tydeligvist noget, hundefolket havde ventet på, for knap var der sat gang i salget, før hele systemet brød sammen. Resten af dagen har de svedt for at få det hele op at køre igen, og nu er løsningen blevet, at salget deles op, og det hele starter i morgen, så vær klar til dette:

Tro, håb & kærlighed. 3 stærke ord, der tilsammen kan gøre en forskel, forandre nutiden og - forlyder det - overvinde alt:

At tro på noget, måske endda det hele, giver mening. Og vi tror på en skøn fremtid for DKK og hundesporten!

Håbet er drivkraften bag vores handlinger, og håbet får os til at kæmpe videre. Selv om foråret har været hårdt…

”Men størst af alt er kærligheden”. Og kærligheden spænder over alt lige fra venskab til passion – til hinanden, til vores sport og til vores hunde.

Nu åbnes for tilmeldingerne til de tre efterårsudstillinger, ”DKK´s UNITY SHOWS 2020”, som afholdes under temaet ”Tro, håb & kærlighed”  håber, I tager godt imod vores i denne tid ”corona-tilpassede” udstillinger, og vi glæder os til at se jer:

- den 4., 5. og 6. september i Vejen (international)

- den 18., 19. og 20. september i Ballerup (international)

- den 2., 3. og 4. oktober i Roskilde (nordisk)

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mere info om udstillingerne her 

Udstilling 1: Tro i Vejen

Udstilling 2: Håb i Ballerup

Udstilling 3: Kærlighed i Roskilde

Vær opmærksom på:
… at tilmelding foregår efter ”først-til-mølle”-princippet, hvilket betyder, at der lukkes for tilmelding, når den pågældende formiddag/eftermiddag har 444 tilmeldte hunde (eller alternativt ved tilmeldingsfristens udløb).

… at der ved DKK´s 3 specielle ”Unity Shows” kun er adgang for 1 person pr. tilmeldt hund (det er ikke muligt at tilmelde hunde udenfor bedømmelse for at omgå reglerne og få en ekstra person med!)

… at der vil være særlige retningslinjer ang. hygiejne, afstand, teltopsætning og mm.
Mere information, dommerlister mv. følger så snart dette er helt på plads!

Sådan tilmelder du:
For at mindske presset på hundewebs server vil vi bede dig undlade at klikke ind på udstillingsterminslisten og søge udstillingerne frem.
I stedet skal du – for at spare på systemets ressourcer - logge ind på din ”Min side” på hundeweb.dk – derfra kan du benytte dig af knappen ”Tilmelding” ude til højre:
DKK´s internationale udstillinger i Vejen og Ballerup står listet øverst og den nordiske i Roskilde lige nedenunder.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout