Tine Luther
Hos DTU Veterinærinstituttet er man forundret over, at der stadig kører virus med hvalpesyge (også kendt som hundesyge), men det florerer for fuldt blus som det størst danske udbrud nogensinde. Der er endnu ikke rapporteret om smittede hunde, men alle dyr fra hundefamilien kan rammes – d.v.s. hunde, ræve, grævlinger, ildere, mink m.v. I visse området i Jylland anslås det, at 80% af rævene er døde grundet hvalpesyge, og ca. 70 minkfarme er ramt – senest i uge 30, hvor en farm ved Ringkøbing fik smitten. Hvalpesyge er meget smitsomt og smitter via urin, afføring, øjenflåd samt dråber fra næsen. En uvaccineret hund smittes ved at stikke næsen i ovenstående fra et dyr tilhørende hundefamilien. Bemærk at en vaccineret hund kan bære smitten videre. Fra hunden bliver inficeret, til den viser symptomer, går der fra tre til tolv uger. Symptomerne er typisk flod fra snude og øjne samt betændelse i øjne og hud, diarre og lungebetændelse. Efterfølgende vil der forekommer hævelser og skorpedannelser ved snude, øjne, ører og poter. Hvalpesygevirusset ødelægger immunforsvaret, så hunden bliver angrebet af alle mulige andre sygdomme. Hvalpesyge har som oftest dødelig udgang, især ved hvalpe og unghunde, så det er meget vigtigt at vaccinere enhver hund, der selv er i farezonen eller har inddirekte kontakt med individer fra risikogruppen. Kilde: jaegerforbundet.dk