Hvad betyder hundens suk?

26-08-2016 15:20

Kasper Larsson

Alle hundeejere har hørt sin hund sukke dybt og inderligt. Men hvad betyder det dybtfølte suk? Er det skuffelse, tilfredshed eller noget helt tredje?
Copyright Hunden.dk
Et hundesuk har en lang række af betydninger, der alle afhænger af konteksten. Har I lige leget i haven, er sukket sandsynligvis et udtryk for glæde og tilfredshed. (Modelfoto: Shutterstock)

Din hund lægger sig ned, hovedet er placeret på forpoterne og sukker. Dybt. Men hvad betyder dette suk? Er han ked af det, skuffet eller har sukket en ganske anden årsag? Faktisk kan sukket have mange forskellige betydninger. Det afhænger meget af konteksten. – Hvis sukket er kombineret med halvt lukkede øjne, betyder det fornøjelse. Er det med helt åbne øjne, betyder det skuffelse: ”Nå, du gider nok ikke lege med mig”. Således skriver The American Kennel Club. Den viden er i sig selv nok til at give mange dårlig samvittighed. Fungerer som et punktum En hunds suk fungerer som et punktum. Det er simpelt og emotionelt og signalerer enden på en handling, siger Stanley Coren, Ph.D og forfatter til bogen ”Understanding Your Dog for Dummies”. Hvis handlingen har været givende, betyder sukket tilfredshed og glæde. Ellers kan det betyde enden på en indsats. Hvis du og din hund har leget i haven, gået en lang tur i skoven eller har badet ved stranden, betyder sukket ”jeg er tilfreds, og vil slappe lidt af nu”. Hvis hunden derimod har siddet ved siden af dig ved middagsbordet og stirret med bedende øjne, uden at få så meget som en enkelt lille godbid, betyder sukket ”Øv! Jeg giver op”. Hvis hunden sukker, gaber eller laver andre lyde med en overdrevet frekvens, er det værd at nævne for din dyrlæge. Det kan nemlig være udtryk for et helbredsproblem. Er et suk altid bare et suk? Hunde er meget verbale i deres kommunikation med os, og lydene har forskellige meninger, alt afhængigt af kontekst, erfaring, forhold og den enkelte hund. Nogle racer har også tendens til at være mere højlydte end andre. Det vigtige er dog at huske, at der ikke er et entydigt svar til sukkets ophav. Det eneste du kan gøre er at analysere de situationer som hunden sukker i og se, om du kan identificere årsagen hertil. Det kan være meget forskelligt fra hund til hund. Kilde: Mnn.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout