Hundepatrulje fandt forsvundet kvinde

01-03-2013 10:06
En 52–årig kvinde var faret vild i Rold Skov men blev fundet sent i aftes af en politihund.
Copyright Hunden.dk
Foto: Hunden.dk

Nordjyllands Politi satte en hundepatrulje på arbejde i aftes, da en 52–årig kvinde fra Arden sendte bud efter hjælp. Kvinden har tit overnattet i Rold Skov, som hun kender godt. For nogle dage siden havde hun pakket en taske og var taget på tur i skoven, men for vild. I aftes ved 20–tiden ringede hun til sin søn og fortalte, at hun gerne ville hjem men var faret vild. Han kontaktede politiet, som satte ind med hunde og desuden rekvirerede en helikopter med varmesøgende udstyr. Helikopteren blev der imidlertid ikke brug for. Politiet og kvinden var i telefonisk kontakt, og data fra en telefonmast gav et praj om, hvor hun befandt sig. Ved 23–tiden fandt hundepatruljen kvinden, som havde det godt, om end hun var våd, træt og lidt konfus. Kilde: nordjyske.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout