Hunde kan være med til at forebygge astma

26-07-2012 15:00
Forsøg med mus antyder, at støv fra hjem, hvor der bor hunde, forhindrer visse virusinfektioner, der kan føre til astma. Det er formentlig hundebakterier, der står bag effekten
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Tidligere undersøgelser har peget på, at dyrehold – specielt hundehold – giver lavere risiko for at udvikle astma. Nu mener forskere fra University of California, San Francisco at vide hvorfor. Forskerne med Kei Fujimura i spidsen har i nye undersøgelser påvist, at bakteriebestanden i husstøvet fra hjem med hunde er forskellig fra støv i hjem uden hunde. Man fik idéen om, at mikrober i hundehjem beskytter husets beboere mod RS–virus; et virus, der kan give små børn alvorlige luftvejsinfektioner og desuden er forbunden med øget risiko for udvikling af astma. Denne idé er testet på mus. Undersøgelsen viste, at mus, der havde spist støv fra hjem med hunde, ikke fik symptomer, selvom de blev udsat for smitte med RS–virus. Undersøgelsen viste desuden, at disse mus havde en anderledes bakteriesammensætning i mave og tarm, end andre mus. Fujimura siger, at ovennævnte undersøgelse er første skridt mod at bestemme de mikrober, som beskytter mod virus og astma. Endvidere påpeger hun, at en bedre forståelse af sammenhængene mellem bakterieflora og allergiske sygdomme kan føre til nye behandlingsmuligheder. Kilde: forskning.no

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout