Hunde elsker dit babysprog

03-02-2024 08:21

Anne Cecilie Sohl

De fleste ændrer deres toneleje når de taler til en lille baby. Deres stemmeføring bliver mere rytmisk og vokalerne bliver overdrevne. Det samme gør sig gældende når vi taler til vores hunde, skriver Illustreret Videnskab

Copyright Hunden.dk
Godt nyt til alle dem der taler med babystemme til deres hunde. Foto: AdobeStock
Nyheden fortsætter efter annoncen

En gruppe ungarske forskere har i en ny undersøgelse gransket hvordan babysnakken til vores firbenede venner påvirker deres hjerne. Undersøgelsen er udgivet i Communications Biology og resultaterne er fundet efter forskerne overvågede hjerneaktiviteten hos en række trænede familiehunde, der blev præsenteret for forskellige tonelejer og talemåder.

Forskerholdet lykkedes med projektet ved at lokke hundene ind i den særlige hjerneskanner kaldet fMRI med en god portion godbidder. Mens hundene blev skannet blev der afspillet optagelser af tale fra 12 mænd og 12 kvinder, som havde tilpasset deres stemmeleje alt efter om de ville tale til en baby, en anden voksen eller en hund. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Under forsøget kunne man se på hundenes hjerneaktivitet at de reagerede mere når personerne talte babyer eller hunde. Specielt reagerede de når det var en kvindestemme der talte. 

Undersøgelsen peger på at hundenes opmærksomhed på de lyse og mere følelsesladede toner er et resultat af hvordan vi mennesker har formet hunde over mange generationer. Samtidig opfordrer forskerne til at hundeejere bruger det lysere stemmeleje i deres kommunikation med hunden, så de på den måde opnår et stærkere bånd til dem - og måske endda mere succes i træningen. 

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout