Hunde bliver del af det britiske hospitalsvæsen

10-08-2015 13:34
De gode resultater, man har med at bruge hunde til kræftdiagnosticering, betyder, at hunde fremover vil blive anvendt på britiske hospitaler.
Copyright Hunden.dk
På britiske hospitaler vil hunde fremover screene mænd for prostatakræft. (Modelfoto: Shutterstock)

I et forsøg, hvor specialtrænede hunde fra Charity Medical Detection skulle snuse sig frem til, hvorvidt patienter havde prostatakræft, var resultaterne så overbevisende, at det britiske sundhedsvæsen nu indfører brug af hunde. Forsøgets hunde var så effektive, at det lykkedes dem at snuse sig frem til 93 % af tilfældene med prostatakræft. Dette er bedre, end hvad den konventionelle test kan præstere. Også i Danmark arbejdes der med at træne hunde til at spore prostatakræft. For nylig har man kunnet læse i pressen om rottweileren Lille My, der indgår i et projekt, hvor hun skal trænes til at finde prostatakræft. Se mere om projektet via linket under billedet til højre. Kilder: dagens.dk og dbio.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout