Tine Luther
Det var et grimt syn, der mødte en fåreejer, der tirsdag formiddag tilså sine 23 får i en indhegning Mosegyden i Strandbyskov. To hunde var kommet ind i hegnet til fårene, og den ene var i blodrus og havde allerede bidt flere får. Fåreejeren forsøgte forgæves at jage hunden væk og gik i stedet i gang med at flytte fårene i sikkerhed. Mens flytningen stod på, fortsatte hunden med at bide fårene, og de fleste af dem blev formentlig bidt. Hunden bed primært efter de kropsdele, der stikker ud – f.eks. ører og ben. Mange af fårene blev skambidt, og enkelt får, der havde brækket benet, måtte aflives af en dyrlæge. Overfaldshunden er beskrevet som kamphundelignende – brunlig og med et bredt bulldog–agtigt hoved. Dens følgesvend, som ikke deltog i angrebene, er sort og hvid. Der var ingen ejer at se i nærheden, og ingen i området kender til hverken hunde eller ejer. Har du oplysninger om sagen/hundene/ejeren, hører politiet gerne fra dug op tlf. 114. Kilde: dagens.dk