Maja Golles
Det blev en både kold og våd oplevelse for beredskabsinspektør, Michael Lohse, da han i tirsdags skulle hjælpe med at få en sort labrador reddet op af søen i kaserneparken mellem Skansen og Østre Fælled. Uden redningsbåd var eneste mulighed, at den letteste af de ialt fem fremmødte brandmænd måtte ud på en stige, der blev ført ud på isen ud mod hunden. Med et reb om livet tilfaldt denne tjans Michael Lohse, som bevægede sig ud mod hunden. Da han nærmede sig den ville den væk fra ham og forsøgte at svømme fra ham. Til sidst var Michael nødt til selv at springe i baljen og fik i det kolde vand et godt tag i hunden. Det lykkedes at få labradoren reddet i land, og varme tæpper ventede til både brandmand og hund. Kilde: sn.dk/DAGBLADET Ringsted
Husk altid at holde jeres hunde langt væk fra isbelagte søer o.l., hvor isen pludselig risikerer at give efter!