Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Foråret er en tid med stor aktivitet i den danske natur. Planter springer ud, og dyrelivet vågner efter vinterens dvale. For hundeejere betyder det flere timer på stier og i terrænet, men det betyder også en øget risiko for at støde på Danmarks eneste giftslange, hugormen (Vipera berus). Hugormen er et fascinerende dyr, der spiller en vigtig rolle i det danske økosystem, men for en nysgerrig hund kan mødet ende i en kritisk situation. Det er derfor væsentligt at være rustet med viden om slangens adfærd og vide præcis, hvordan man skal reagere, hvis uheldet er ude.
Hugormens biologi og adfærd
Hugormen findes i det meste af Danmark og trives særligt godt i lyngbakker, klitter, på heder og i lysninger i skoven. Den er vekselvarm, hvilket betyder, at dens kropstemperatur følger omgivelserne. Derfor søger den i det tidlige forår mod solrige pletter for at få varmen. Hugormen kan kendes på det mørke zigzag-mønster på ryggen, selvom der findes individer, der er så mørke eller sorte, at mønsteret er svært at se. Her kan man dog ofte skelne den fra den ufarlige snog ved, at hugormen mangler snogens karakteristiske to gule pletter i nakken.
Det er en udbredt misforståelse, at hugormen er aggressiv. Tværtimod er den meget sky og vil næsten altid forsøge at flygte, hvis den mærker vibrationer fra skridt. Problemet opstår, når en hund snuser sig frem til slangen i krattet eller under en sten. På denne årstid er slangerne ofte sløve på grund af de kølige morgener, og de når derfor ikke altid at flygte, før hunden er helt tæt på. I de situationer kan slangen bide i rent selvforsvar (Kilde: agria.dk).
Giftens virkning på hunden
Når en hugorm bider, sprøjter den gift ind gennem to hule hugtænder. Giften er en kompleks cocktail af forskellige proteiner og enzymer, der har to overordnede formål: at lamme byttet og at påbegynde fordøjelsen af vævet. For en hund betyder det, at giften straks begynder at nedbryde de små blodkar og vævet omkring bidstedet. Dette medfører en kraftig hævelse, der ofte er meget smertefuld.
Udover den lokale skade kan giften optages i blodbanen og påvirke hundens organer. Det kan føre til hjerterytmeforstyrrelser, skader på lever og nyrer samt påvirke blodets evne til at størkne. Det er vigtigt at bemærke, at hundens størrelse spiller en afgørende rolle for, hvor alvorligt biddet bliver. Jo mindre hunden er, jo højere bliver koncentrationen af gift i kroppen, hvilket øger risikoen for systemiske skader (Kilde: dr.dk).
Læring fra tragiske hændelser
Alvoren ved hugormebid blev tydelig i en sag fra Blokhus, hvor en familie mistede deres pekingeser efter et bid i poten. Selvom familien reagerede hurtigt, var hundens lille krop for svækket til at modstå giftens virkning. Denne hændelse har også sat fokus på tilgængeligheden af modgift i Danmark. Den Danske Dyrlægeforening forklarer, at det ikke er alle klinikker, der har modgift på lager som en standardvare. Årsagen er dels medicinens korte holdbarhed og dels det faktum, at mange bid kan behandles succesfuldt med intensiv, understøttende behandling som væsketerapi og smertestillende medicin (Kilde: dr.dk).
Identifikation af symptomer
Hvis man ikke ser selve biddet, kan det i starten være svært at vide, hvorfor hunden pludselig ændrer adfærd. De første tegn er ofte, at hunden piber eller trækker sig hurtigt væk fra et område med højt græs eller lyng. Kort tid efter vil der opstå en markant hævelse. Da hugormen ofte bider i ansigtet eller i poterne, er det her, man skal kigge efter to små huller med få millimeters afstand.
Hævelsen kan fortsætte med at vokse i op til to døgn. Hunden vil ofte blive meget mat, miste appetitten og i nogle tilfælde få opkast eller diarré. Det er vigtigt ikke at afvente situationen. Selvom biddet kan vise sig at være et såkaldt "tørt bid", hvor slangen ikke har afgivet gift, skal man altid lade en dyrlæge foretage vurderingen (Kilde: agria.dk).
Korrekt førstehjælp og transport
Den vigtigste huskeregel ved hugormebid er absolut ro. Giften spredes primært via lymfesystemet, og når hunden bevæger sine muskler, fungerer de som en pumpe, der sender giften hurtigere rundt i resten af kroppen. Hvis biddet sidder i en pote, er det derfor direkte skadeligt, hvis hunden selv går tilbage til bilen.
Man skal bære hunden, uanset størrelse, så snart biddet er konstateret. Det anbefales ligeledes, at man undgår at manipulere med selve bidstedet. Man må ikke forsøge at suge giften ud, lægge is på eller anlægge en stram forbinding, da dette kan forværre vævsskaden lokalt. I stedet skal man fokusere på at få hunden hurtigst muligt til en dyrlæge, mens man holder den så rolig og tryg som muligt (Kilde: agria.dk).
Forebyggelse på gåturen
Man kan selv gøre en del for at mindske risikoen for bid. I områder, hvor man ved, der findes hugorme, bør hunden holdes i kort snor, så man har kontrol over, hvad den snuser til. Hugorme er følsomme over for rystelser, så hvis man går med tunge skridt eller larmer lidt, vil slangerne ofte have trukket sig tilbage, før man når frem (Kilde: dr.dk).
Særligt i kystnære områder langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland bør man være ekstra agtpågiven i forårsmånederne. Det kan desuden være en god idé at undersøge, hvor det nærmeste dyrehospital med døgnvagt findes, inden man tager på ferie eller længere ture i naturen. Ved at kombinere agtpågivenhed med viden om korrekt førstehjælp kan man sikre, at forårets naturoplevelser forbliver gode minder for både hund og ejer.
Kilder:
