Tine Luther
Det er ikke usædvanligt at køer går til angreb, når man har en hund med. Det er ikke mennesket, men hunden, de angriber. Og udfaldet kan være fatalt. For to måneder siden blev en kvinde og hendes hund omringet af køer, da de gik tur i Korrö Naturreservat i Sydsverige. Køerne gik til angreb, og kvinden blev alvorligt skadet. I England er mindst fire personer blevet trampet ihjel af køer de seneste år, mens de gik tur med deres hund i områder med køer. Skønsmæssigt bliver 20 mennesker årligt dræbt af køer i USA. Det er ikke muligt at løbe fra køerne, slip i stedet hunden fri og forsøg selv at se så stor og rank ud som muligt. Det er den bedste måde at beskytte sig selv på, da køer er forbavsende hurtige, når de kommer springende. Kilde: Dognews.se