Heltehund redder dreng med Downs syndrom indespærret i tørretumbler

17-11-2016 15:47

Kasper Larsson

Som tak for hjælpen fik hunden Teddy serveret en god, saftig bøf til aftensmad
Copyright Hunden.dk
Heltehunden Teddy reddede sin menneskebror Riley fra at blive kvalt i familiens tørretumbler. (Foto: privat)

Søndag blev hunden Teddy forkælet. Han fik nemlig serveret en saftig bøf til aftensmad af sine ejere i byen Bangor, Nordirland. Årsagen til den overdådige middag var en symbolsk tak for hurtig og beslutsom handling fra hunden, da familiens søn med Downs syndrom, af ukendte årsager endte i tørretumbleren. Således skriver Dagens.dk. Teddy er en blanding mellem en cockerspaniel og en pudel – en potent blanding der mikser selvstændighed med intelligens og hengivenhed. Femårige Riley Gedge-Duffy slap med sit liv i behold, men fik forbrændinger på armene og i ansigtet, da han endte som ufrivillig gæst i den tændte og varme tørretumbler. Rileys mor var i færd med hovedrengøringen af huset, hvorfor støvsugeren overdøvede den usædvanlige lyd, der kom fra tørretumbleren. – Men hun blev hurtigt klar over at noget var galt, da Teddy begyndte at gø. - Vores hund gik amok og advarede hende ved at løbe rundt og gø. Min kone blev klar over, at der var noget galt, siger faderen til den uheldige dreng til BBC. Moderen styrtede hen til tørretumbleren. Maskinen var via et automatisk program begyndt at ”tørre” drengen, der lå og tumlede rundt inde i den. - Hun trak ham ud, og det betød ingenting, at det var med hovedet eller fødderne først, siger faderen og fortsætter: Jeg kan garantere jer, at Teddy får en mørbradbøf til aftensmad! Den forskrækkede og tilredte dreng blev hastet til Ulster Hospital i Dundonald, hvor han modtog behandling for sine forbrændinger. En ambulancefører fortalte de skræmte forældre, at man kvæles efter at være fanget bare fem minutter i en tørretumbler. Heldigvis havde familien og Riley en vogter i deres hund Teddy. Riley slipper sandsynligvis med skrækken og en masse blå mærker. Kilde: Dagens.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout