Genoptræning med hund

15-06-2012 12:43
En Labrador er vigtig brik i genoptræning af sygdoms– og ulykkeramte mennesker på norsk genoptræningscenter.

CatoSenteret i Son i Akershus tilbyder fysisk rehabilitering. I genoptræningsarbejdet indgår den 4–benede hjælper labradoren Fendi med stor succes. Fendi, der stadig er under oplæring, hjælper via forskellige fysiske øvelser patienterne med at genvinde balancen, styrken i arme og ben, koordinationen – og ikke mindst selvtilliden. Fendi bruges til al mulig forskellig slags træning - det er kun fantasien, der sætter begrænsninger for, hvordan hunden kan indgå i arbejdet. Lære at gå med Fendi som hjælper En af de patienter, der har stor glæde af træningen med Fendi, er 10–årige Amalie Olsen Lunde. Hun har siddet i kørestol på grund af sygdom og er nu ved at lære at gå igen. Hun finder stor støtte i hunden og føler, at hun klarer træningen bedre, når Fendi er med. Også Fendi synes tilfreds med sin rolle i træningen, som bliver udført med logrende hale. Vurdering af genoptræning med hund CatoSenteret har i samarbejde med Antrozoologisenteret gennemført en undersøgelse, hvor 13 patienter mellem 16 og 23 år deltog. Tolv af de tretten gav udtryk for, at hunden bidrog til, at deres fysiske formåen blev bedre. 61 % af de ansatte mente, at patienterne blev i bedre humør af at træne med hunden. Læs mere og se flere billeder via linket under billederne til højre. Kilde: abcnyheter.no

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout