Familie efterlyste hunde efter indbrud: de er nu fundet myrdet

21-11-2016 20:54

Kasper Larsson

En 25 årig mand sigtes for hærværk, efter at have myrdet familiens kæledyr
Copyright Hunden.dk
Hunden Mickey blev stjålet fra landejendommen i Ringsted - nu er han død, halshugget af tyven. (Foto: privat)

En omtalt sag fra Ringsted har fået et tragisk udfald. Den 29. oktober fik en familie indbrud i deres hjem – og tyven stak blandt andet afsted med de to hunde Malou og Mickey. Familien efterlyste de to pelsede familiemedlemmer på Facebook, og opslaget blev delt mere end 50.000 gange. Desværre er de to hunde blevet myrdet af den koldblodige tyv. Historien bekræftes af Midt- og Vestsjællands Politi over for metroxpress. - Den 3. november sigter vi en 25-årig mand fra Ringsted for indbrud og for drabet på hundene. Drabene betragter loven som hærværk, så det er den sigtelse, vi bruger. Vores jurister arbejder på sagen, og den ender med stor sandsynlighed i retten, siger politiets pressetalsmand, Carsten Andersen. På grund af den store opmærksomhed, som sagen fik på de sociale medier, ønsker en ven af familien at oplyse om sagen, og hvad der er sket. Ifølge personen, der blot identificeres som ”Jette”, er det en ekskæreste til familiens datter, der står bag den koldblodige forbrydelse. - De havde været sammen i få måneder. Han skar halsen over på de stakkels hunde og sendte billeder af dem til pigen, siger Jette. - Efterfølgende har han terroriseret familien, siger Jette til metroxpress. Politiet ønsker ikke at udtale sig om de oplysninger, som metroxpress har modtaget fra Jette. Kilde: mx.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout