Signe Wiese
Bichon frisé, Portugisisk vandhund og pudler er nogle af de hunderacer, der er kendt for at fælde mindre end andre hunde og producere mindre skæl og spyt, der kan give mennesker allergi. Men i følge avisen Daily Mail har forskere fra USA undersøgt flere forskellige hunderacer, og mener at kunne konkludere at der ikke findes særligt allergivenlige hunderacer. Ifølge foskerne har de allergivenlige hunde ikke har færre allergener, som påvirker menneskerne. Forskerne har indsamlet støvprøver fra over 150 amerikanske hjem med én hund og ca. 60 foskellige hunderacer - herunder 11, der bliver anset for at være allergivenlig - deltog i undersøgelsen. Ud fra allergene-niveauet i støvprøverne kunne forskerne ikke måle en væsentlig forskel på allergivenlige og almindelige hunde. Selvom undersøgelsen ikke tager højde for, hvor lang tid hundene har været i børneværelset, anbefaler forskerne alligevel, at forældre ikke stoler blindt på, at deres hund er allergivenlig. Kilde: TV2.dk